Beslutningen er truffet.
Den venter bare.
»Jeg mangler bare at få eksekveret på det.« Sætningen falder tit tidligt i en samtale. Beslutningen er beskrevet, analysen refereret, konklusionen klar. Afviklingen af den loyale lederkollega. Omstruktureringen, der er regnet igennem tre gange. Nej'et til bestyrelsen.
Det ord, jeg lytter efter, er »bare«.
Ledere på det niveau har eksekveret hele deres karriere. Eksekvering er ikke det, der mangler. Når en gennemanalyseret beslutning har ligget stille i fire måneder, er det sjældent et eksekveringsproblem. Det er en pris, der ikke er gjort op. En relation, der ikke overlever beslutningen. Et selvbillede, der skal skrives om. »Bare« er det ord, der holder prisen ude af sætningen.
Mønstret er velbeskrevet: Beslutninger uden en sparringspartner bliver enten udskudt i det uendelige eller forceret i det øjeblik, presset stiger. Begge dele ligner handlekraft udadtil. Ingen af dem er det. To tredjedele af topledere har ingen ekstern sparring — næsten alle ønsker den.
Kilde: Stanford GSB / The Miles Group
Hvad rummet gør
Min opgave er ikke at gentage analysen. Den er at spørge til det, ordet dækker over: Hvad koster beslutningen dig — ikke virksomheden? Derfra går det som regel hurtigt.
Nikolaj Nørgaard er executive coach og sparringspartner for ledere. Samtalerne varer 90 minutter, foregår fysisk i Hellerup og løber i forløb — typisk seks samtaler. Fortroligheden er absolut, også når virksomheden betaler.